De fleste procesadvokater har prøvet det: Et enkelt uheld, en overset frist, et telefonretsmøde man
glemmer at melde afbud til – og pludselig falder hammeren. Sagen bliver afvist, når man er
sagsøger. For nylig skete det for mig. En voldsom hovedpine sendte mig tidligt hjem, og jeg fik ikke afmeldt et berammet telefonmøde. Retten afviste derfor sagen.
Det er en ubehagelig besked – menneskeligt og professionelt. Særligt når sagen allerede var behandlet i Huslejenævnet, og stævningen var indgivet rettidigt inden for fristen i boligforholdsloven § 88, stk. 2. Men denne sag blev samtidig et eksempel på et vigtigt, ofte overset civilretligt princip:
"Et oprindeligt rettidigt sagsanlæg kan bevare sin fristafbrydende virkning – selv efter afvisning – hvis sagen genanlægges uden ugrundet ophold og uden at give modparten anledning til at tro, at kravet var opgivet."
Sagens forløb i hovedtræk
– 24. maj 2024: Afgørelse fra Huslejenævnet
– 5. juni 2024: Afgørelsen afsendt og modtaget i e-Boks
– 26. juni 2024: Stævning publiceret (rettidigt – 21 dage efter)
– Den 11. oktober 2024 blev sagen afvist, fordi jeg udeblev fra telefonmødet uden lovligt forfald.
– Kun 6 dage senere, den 17. oktober 2024, genanlagde jeg sagen og redegjorde for mit forfald.
Retten fastholdt dog afvisningen.
Spørgsmålet var nu:
Var fristafbrydelsen fra det oprindelige sagsanlæg bevaret? Dette var afgørende, da 4-ugersfristen i boligforholdsloven var overskredet ved genanlægningen.
Gomard/Kistrup, Civilprocessen, 7. udgave, s. 352, anfører:
“En sag der er afvist med rette, kan ikke genoptages, men sagsøgeren kan anlægge en ny sag
om samme krav.” Men litteraturen siger intet om, hvad der gælder, når en lovbestemt søgsmålsfrist udløber efter et rettidigt sagsanlæg – men før genanlægning. Derfor bliver retspraksis afgørende.
U 2008.2410 H – Ekspropriationssagen
– Sagen anlagt rettidigt
– Afvist pga. manglende påstandsdokument
– Genanlagt 13 dage efter afvisningen
Højesteret fandt, at modparten ikke kunne tro, at kravet var opgivet, og slog fast:
Det oprindelige sagsanlæg bevarede sin fristafbrydende virkning.
Tfs 2019.190 B – Skatteprocessen
– Sagen afvist pga. manglende betaling af berammelsesafgift (to gange)
– Genanlagt 20 dage efter
– Fristen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3 var overskredet med 8 måneder
Retten fandt, at Skatteministeriet ikke kunne tro, at kravet var opgivet:
Fristafbrydelsen fra det oprindelige sagsanlæg bestod.
Jeg genanlagde sagen og nedlagde påstand om realitetsbehandling. Modparten protesterede og
påstod afvisning, idet Huslejenævnets afgørelse efter deres opfattelse havde fået retskraft.
Boligretten udtalte (forkortet):