Er din leje for høj?

Står du i en situation, hvor du som lejer af en lejlighed eller et værelse er i tvivl om, hvorvidt du betaler for meget i leje?

Den lovlige leje er ikke det lejeniveau, som diverse boligannoncer udbyder lejlighederne/værelserne til. En tommelfingerregel er,

1. at hvis den leje, som du betaler for din lejlighed er højere end 700 kr./m2 om året, og du ikke bor i nybyggeri (ejendommen taget ibrug inden 1992), så er din leje efter al sandsynlighed for høj. Du kan også bruge listen nedenfor, og er dit lejemål en udlejet ejerlejlighed/andelsbolig, beliggende i ejendomme omfattet af punkterne 1-3 og 6-7, er din lejes lovlighed værd at undersøge.
2. Lejer du et værelse, jf. listen nedenfor punkt 4-5, på op til 20 m2 og betaler du mere end kr. 3.500 om måneden er din leje nok for høj.

Retshjælpsdækning/Indboforsikring

Vær opmærksom på, at i det omfang du har tegnet en indboforsikring eller anden forsikring med retshjælpsdækning, vil der være mulighed for, at LejeretExperten kan søge dit forsikringsselskab om at give dig retshjælp til at føre din sag.

LejeretExperten vil gerne, selvom der er tale om en såkaldt retshjælpssag, hvor dit forsikringsselskab (indboforsikringer) accepterer at dække advokatens salær. Godkender forsikringsselskabet således sagen, giver en sådan retshjælpsforsikring derved mulighed for, at omkostningerne til at en advokat kan føre din sag, herunder til dækning af sagsomkostninger til en retssag, også hvis du ikke mod forventning måtte få medhold i sagen, vil blive betalt af dit forsikringsselskab. Vær dog opmærksom på, at der i din police sandsynligvis vil være aftalt en selvrisiko på kr. 2.500,00 – 3.000 eller 10 % af sagens omkostninger. En selvrisiko, der dog for så vidt angår Huslejenævnssager i få tilfælde vil koste mere end selvrisikoen på kr. 2.500-3.000, ligesom der for Boligretssager ganske sjældent vil skulle opkræves mere end kr. 10.000 inkl. moms i selvrisiko.

Nedenfor er opridset en fuldstændig oversigt over, hvilke typer af udlejning, som kan kan finde sted, og i () hvilke regler, der ligger til grund for den konkrete lejes fastsættelse:

1. Bestod ejendommen pr. 1. januar 1980 af mere end 80% erhverv (det lejedes værdi)
2. Bestod ejendommen præcist den 1. januar 1995 af 7 eller flere beboelseslejemål (OMK-leje),
   • Hvis ja, er lejemålet gennemgribende istandsat, (Det lejedes værdi, BRL § 5, stk. 2)
   • Hvis ja, er lejemålet IKKE gennemgribende istandsat (Beregnet leje, BRL § 5, stk. 1)
3. Bestod ejendommen præcist den 1. januar 1995 af 6 eller færre beboelseslejemål (småhuse)
4. Er der tale om et enkeltværelse (det lejedes værdi, jf. BRL § 31)
5. Er det et klubværelse (lejen fastsættes efter hvilken type ejendom værelset er beliggende i)
6. Er det en fremlejet lejlighed (nok et småhus)
7. Er det en udlejet ejer- eller andelsbolig (nok et småhus)
8. Er ejendommen taget ibrug efter den 31. december 1991 (reglerne i LL §§ 47-52 kan fraviges) .
9. Blev lejemålet, der idag er et boliglejemål, den 31. december 1991 lovligt benyttet som et erhvervslejemål. (reglerne i LL §§ 47-52 kan fraviges, krav til gyldighed)
10. Er lejeforholdet en nyindrettet lejlighed eller værelse i en tagetage, som den 1. september 2002 ikke var benyttet til eller registreret som beboelse (reglerne i LL §§ 47-52 kan fraviges, krav til gyldighed) eller
11. Er lejeforholdet en lejlighed/enkeltværelse i nybyggede etager, hvortil der er givet byggetilladelse efter den 1. juli 2004 (reglerne i LL §§ 47-52 kan fraviges, krav til gyldighed) .