Det er desværre forbundet med yderligere udfordringer at føre boligsager ved domstolene, idet indhentelse af de vigtige sammenligningslejemål vanskeligt kan lade sig gøre endsige er umuliggjort, medmindre omfattende ressourcer sættes ind.
Ja, kunne man med rette sige, det har altid været vanskeligt, men efter bølgen af GDPR-tiltag er det nu heller ikke længere muligt, som tidligere, at benytte huslejenævn- og ankenævnsafgørelser i jagten på de afgørende beviser til at fastslå lejeniveauet. Således anonymiserer huslejenævnene/ankenævnet ikke blot lejernes navne i nævnsafgørelserne, men fjerner tillige nogle gange også gade nummeret og sal, så identifikation og mulighed for besigtigelse er grænsende til det umulige; ihvertfald skal man igennem en detektivproces, som er relativt omfattende, og som involverer forsøg på at kontakte alle lejerne i de lejemål i gaden/opgangen, for at finde frem til det lejemål, som det muligvis kunne dreje sig om.
LejeretExperten er i skrivende stund ifærd med at undersøge om den uhensigtsmæssige praksis er mere udtryk for GPDR-angst og overdrevet efterlevelse af en lov, som forvaltningen i virkeligheden ikke har undersøgt rækkevidden af, end det er udtryk for gældende ret. Ihvertfald skal der gøres noget, om det så kræver praksisændring ved domstolene således at besigtigelse af lejemålene ikke længere bliver et så vægtigt krav for at det enkelte lejemål har en brugbar bevisvægt i boligsager.
Mon ikke vi i meget nær fremtid, dels får domme, som tillægger de til formålet nedsatte lokalkendte huslejenævns afgørelser langt højere vægt, og måske giver dem mulighed for at stå alene, dels pludselig kommer til at se huslejenævnsafgørelser få bevisvægt uden at der er sket besigtigelse af det lejemål, som afgørelsen vedrører…